Video på nettet - nye muligheder efter Youtube
Det mest populære video-site i verden Youtube har fået nye konkurrenter. Lige nu sker der det, at en række nye sites er på vej og faktisk er det sådan, at flere af dem har en mere avanceret teknologi end både Youtube og Google Video.
1) Blinkx.com hedder en af internettets største videosøgemaskiner. Dens popularitet stiger eksplosivt og allerede nu har den omkring 50 mio. brugere om måneden. I modsætning til Youtube og Google Video, som kun søger i egne videoer, søger Blinkx på videoer over hele nettet. Og netop dette er en af de store fordele ved den. Gennem partneraftaler tilbyder Blinkx masser af materiale fra store amerikanske TV-stationer som CNN og ABC, og det giver en bredde som Youtube og Google Video endnu ikke har. Desuden arbejder Blinkx med mere avancerede søgeteknologier som for eksempel ”Text to speech recognition”, der gør det muligt ud fra speaken i en given video at afgøre, hvad den handler om. Den detalje betyder, at der opnås mere præcise søgeresultater.
Hvis du for eksempel søger på ”Denmark”, kan du blandt andet se indslag om, hvordan de i udlandet ser på os danskere:
2) Skab din helt egen TV-kanal på Worldtv.com, det er forholdsvist ukompliceret at sætte op. Du kombinerer forskellige videoer inden for et vilkårligt emne, og bliver i stand til at sætte kanaler op om alverdens emner, og med alverdens videoer. Du kan også tjekke andre brugeres hjemmelavede kanaler fra hele verden, og via verdenskortet klikke dig ind på, hvilke TV-kanaler brugere i for eksempel Ungarn har skabt. På den måde får du et indtryk af, hvad folk i andre lande synes om og interesserer sig for.
3) Synes du det er spændende at editere dine egne videoer, skal du have fat i sitet eyespot.com. Her får du mulighed for at billedmixe og krydre med musik, lyd og forskellige effekter. Eyespot kan med fordel bruges til at lave mere simpel videoredigering, men er dog ikke et alternativ til professionelt videoredigeringsudstyr.
