SEO er godt – men glem ikke sproget

”Content is King” lyder kampråbet, når der stilles skarpt på, hvad der skal til, når brugerne på nettet skal tiltrækkes eller fastholdes på en given webside. For en ting er at tiltrække brugernes opmærksomhed via SEO og PPC. Noget helt andet er at give dem en helstøbt indholdsoplevelse, så de også vender tilbage på et senere tidspunkt. Nøgleordet er noget så enkelt som et levende sprog.

Midt i kampen om at tækkes Googles søgerobotter i jagten på bedre placeringer og højere pagerank, er der en tendens til, at det gode og levende sprog glemmes. Teksten er det mest basale indhold på en hver webside, og læsbarheden og forståelsen af sproget er hovednøglen til succes på nettet. Det burde være helt åbenlyst, men i den intensive kamp om brugerne – herunder søgeoptimeringens mange krinkelkroge – har denne åbenlyse logik det med at glide i baggrunden – for ikke at sige helt ud at nettet.

Husk stavekontrollen
Tid er som bekendt penge, og et af de ting, det er nemmest at glemme i kampens hede er stavekontrollen. Slåfejl og stavefejl er unødvendig støj, der ikke bør optræde på et professionelt website. Husk at bruge stavekontrollen – den fanger det meste. Stavefejl trækker i den grad oplevelsen ned, når brugeren snubler over sætningerne – eller i værste fald misforstår budskabet.

Du eller De, man eller jer
Hav en klar holdning til, hvordan brugerne skal tiltales. Skal det være 1. eller 3. person? Er du ’dus’ med læserne? Eller måske ’De’? Undgå tiltaleformen ’man’, men brug i stedet ’I’ eller ’jer’ Når valgene er taget, så hold stilen. En personlig tiltaleform bringer i de fleste tilfælde afsenderen tættere på læserne. 

Gør sproget levende
Kancellisprog er noget der hører til i en forsikringspolice. Ikke på nettet. Få gjort op med det kedelige og passive sprog, og få gjort teksten mere levende. Drop de passive udsagnsord og brug aktive verber. Et simpelt, men effektivt trick til et mere aktivt sprog.

Pas på med længden
En gammel klassiker, som mange websider stadig lider under. Less is more. Drop de lange sider, eller split dem op i mindre enheder, brugerne kan læse enkeltvis. Og husk garniture i form af grafik og fotos.

Google er ligeglad med om sproget er levende eller passivt. Men det er kunderne ikke. Så hvorfor ikke give jeres tekster et sprogligt gennemsyn? Også selvom effekten ikke altid er direkte målbar og ikke kan aflæses på bundlinjen fra den ene dag til den anden.

Få mere inspiration til tekst på nettet på Omatskrive.dk

Læs også blogindlægget “Indhold er Gud… stadigvæk”

4 kommentarer til “SEO er godt – men glem ikke sproget”

  1. Strategen siger:

    At have fokus på sproget er rasende interessant - men det er mindst lige så vigtigt at man definerer hvilke ord der er omdrejningspunktet i det man skriver - så man på den måde får en rød tråd hele vejen igennem.

  2. Eksakte siger:

    Jeg er helt enig i at det er vigtigt at man har søgemaskinerne i tankerne når man skriver sine tekster til nettet. Men jeg er flere gange stødt ind hjemmesider hvor det er helt tydeligt at deres tekster kun er skrevet til søgemaskinerne og ikke til brugerne (kunderne). Det er lidt ærgeligt, for det nytter jo ikke noget at han får mange besøgende hvis brugeren ikke forstår teksterne. Derfor er det vigtigt at man har begge dele i tankerne når der skrives tekster til nettet.

  3. Anette Nielsen siger:

    Vil du ikke godt være sød at rette den her:

    “Tid er som bekendt penge, og et af de ting, det er nemmest at glemme i kampens hede er stavekontrollen. Slåfejl og stavefejl er unødvendig støj, der ikke bør optræde på et professionelt website.”

    Der skal stå “EN af de ting” ;-)

  4. Anders Saugstrup siger:

    Heldigvis blive søgemaskinerne bedre og bedre. Om ikke så længe vil man sikkert blive belønnet for et varieret og levende sprog i stedet for straffet. Det er på vej med stormskridt.

Efterlad en kommentar

Notabenes Blog er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS) | Søgemaskineoptimering