Fjern dine sider fra Google med "unavailable_after" Meta Tag

Det er i nogle tilfælde en rigtig god ide at fjerne sine sider fra Google. Det kan for eksempel dreje sig om tema-sider, tidsbegrænsede tilbud, konkurrencer og så videre. Indtil nu har man ofte kunnet støde ind i sine forældede sider i Googles resultatlister, og hvis siden er fjernet fra sitet, så kan man alligevel finde siden via “cache”.

Det kan være irriterende for virksomheder, at Google er forholdsvis træg til at få fjernet deres sider fra resultatlisterne, men med + milliarder indekserede sider at holde styr på, så er det måske forståeligt.

Men Google lytter heldigvis (i mere end en forstand), og de har nu introduceret et nyt meta tag, “unavailable_after”, der skulle sikre, at man selv kan styre, hvornår ens sider skal pilles ud af Googles indeks.

Hvis du fx vil være sikker på at din landing page med et tidsbegrænset knaldtilbud ikke figurerer i Googles sider efter en fastsat dato, så skal du tilføje følgende tag i toppen af din side: <META NAME=”GOOGLEBOT” CONTENT=”unavailable_after: 25-Aug-2007 15:00:00 EST”>

Her bør siden altså blive pillet ud efter den 25. aug klokken 15.00, og det er jo en dejlig og simpel løsning, hvis den altså virker. De fleste CMS’er har en tidsfunktion indbygget, men det er altså ingen garanti for, at siden ikke bliver fundet; man bliver nødt til at rode med lidt kode med den her løsning.

Vi hører gerne om jeres erfaringer henad vejen med det her meta tag.     

Fundet via:

Link to Google Now Implementing “unavailable_after” Meta Tag [SearchEngineWatch]

2 kommentarer til “Fjern dine sider fra Google med "unavailable_after" Meta Tag”

  1. Lars Bachmann siger:

    Man kan vel med fordel bruge en 301 redirect istedet, da man derved har mulighed for at få kanaliseret noget trafik et andet sted hen på sitet. Når man nu har fået en side indekseret, så kan man jo ligeså godt udbytte sig af det.

  2. Kristian Polack siger:

    Hej, Lars. Ja, 301 er jo altid en rigtig god ide, hvis altså filen er flyttet permanent til en ny url, og det er ind imellem også en god ide bare at kanalisere trafikken hen på en ny side, men andre gange vil man måske gerne have siden fjernet helt fra Googles indeks. Og det er altså efter sigende det, som tagget kan, men du har helt ret i, at man bør forsøge at bevare trafikken. Hvis det drejer sig om en side med fx et tidsbegrænset tilbud, så kan man jo redirecte trafikken til en side med en tekst a la: “Vi har desværre ikke det tilbud leder efter mere, men du kan prøve at kigge her: link, link, link…” Pointen er, at lave en dedikeret side til at samle trafikken op. En redirect over på fx hovedsitet uden forklaring vil efter min mening være et fejltrin.

Efterlad en kommentar

Notabenes Blog er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS) | Søgemaskineoptimering