Sommer SEO - fem nemme søgemaskine fix

Når varmen langsomt tager kvælertag på kontoret og kunder og kollegaer emigrerer til sommerhuse, strand og udland, så er det tid til sommer SEO. Ligeom forårsrengøring og vinterhygge, så er sommer-SEO en praktisk foranstaltning, for eftersom sommermånederne generelt er de sløjeste i forretningsverdenen, så har vi nu endelig tid til at få taget os af alle de SEO-tiltag, der aldrig fik den kærlige hånd de fortjente.

Undertegnede sad fx så sent som i går og fik rettet op på nogle description-tags herinde og fik linket nogle ikoner op og givet dem alt-tekst. Alt sammen småting som en SEO/SEM virksomhed jo skal have styr på, men også nogle af de ting, der går tabt imellem møder, kunder og generelt knokleri.

Så det kunne være i sommer, at du skulle:

  1. Tjekke om alle siderne på dit site overhovedet bliver indekseret af søgemaskinerne. Site:www.ditsite.dk.
  2. Tjekke om du har unikke titler på alle dine sider.
  3. Tjekke om dine description-tags er optimeret til både søgemaskiner og brugere.
  4. Tjekke om du har givet alle dine vigtigste billeder på sitet alt-tekster (især hvis du har en online-shop med produktbilleder).
  5. Og det sidste quick-fix: Har du søgeord i dine tekster?

Det er fem nemme ting at tjekke og i min erfaring også nogle af de optimeringsparametre, der oftest mangler på diverse websites. Listen kunne snildt være meget længere, men de fem er et udmærket udgangspunkt.

Hvis du er i tvivl om, hvordan man så gør noget ved det, så kan jeg foreslå en workshop, lidt læsning og så skader det jo ikke at spørge her på bloggen:-)

God sommer SEO til alle.  

Efterlad en kommentar

Notabenes Blog er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS) | Søgemaskineoptimering