Nyt design til Ask.com

I tirsdags relaunchede Ask.com med deres nye desingtiltag kaldet “Ask3D”, der foruden standard søgeresultater finder multimedie indhold som billeder og videoer. Og da det er så sjældent vi får tid til at tale design og smide et par screen dumps her på bloggen, så lad os da se nærmere på Ask3D.

Selve søgesiden er stadig ren Google-klon with a vengeance, for det er faktisk lykkedes ask.com at gøre deres interface endnu mere enkelt end vores alle sammen favorit søgemaskine:

5 ikoner og det diskrete “About - Advertise - Careers” er den eneste meta information om søgemaskinen, og jeg ka’  li’ det, men hvad så med resultatsiden? Lad os prøve med kongekeywordet nummer 1:

  

Ja, så skete der noget. Det er i sandhed en søgeresultatside i 3 kolonner (deraf navnet Ask3D), som man kan gå på opdagelse i; videoer, nyhedsbilleder, søgeforslag, relaterede søgninger og en af mine favoritter en lille player til afspilning af små populære Britney-bidder fra iLike. Væk er overskueligheden, men hvor fedt til en gang celebrity search, og det er et designtiltag som en af småbrødrene på søgemaskinemarkedet kan og bør tillade sig at tage. Andre små søgemaskiner prøver også at profilere sig med special-algoritmer eller multimedie-integration, men efter min mening gør ask.com det bedst med denne relaunch, og mon ikke de kan tage et par millioner søgninger fra Live på den konto og komme op på den tredjeplads, de fortjener.

På søgemaskinernes førsteplads kører Google på 7. år med deres nuværende design, hvis man naturligvis det nye tiltag med en personaliseret “Google-konto”-side. Jeg tror, at der over døren på Googles designafdeling står: “If it ain’t broken, why fix it?” Og ja, hvorfor skulle man også det. Det statiske og funktionelle interface er en vigtig brik i Googles image, fordi det signalerer og udstråler stabilitet, ekspertise og ikke mindst overskud. De lader resultaterne tale for sig selv.

Det ændrer dog ikke ved, at det nogle gange er meget sjovt at spise ude og taget i betragtning, hvor hurtigt vi bliver trætte af andre gentagelser, så er vi uhørt loyale over for Google.

Prøv selv at spise et par søgninger ude hos Ask.com og fortæl os gerne, hvad du syntes.    

Link to Ask.com Search Engine - Better Web Search

2 kommentarer til “Nyt design til Ask.com”

  1. Anders siger:

    Jep - jeg synes også rigtig godt om Asks nye interface. De laver også et fantastisk kort og fortjener mere opmærksomhed end de får. Google er i gang med at opdatere deres søgeinterface, som de kalder Universal Search. Læs om det på http://searchengineland.com/070516-143312.php

  2. Kristian Polack siger:

    Et rigtig godt link du postede der, Anders. Tak for det. Lokal- og specialiseret eller “vertikal” search er virkelig et buzz-begreb på den anden side af dammen. Det bliver spændende at se hvordan, hvornår og om vi overhovedet komme til at følge den udvikling i DK.

Efterlad en kommentar

Notabenes Blog er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS) | Søgemaskineoptimering