Viacom sagsøger Google for 1 milliard dollars
Da Google sidste år købte YouTube for 1,65 mia. $, så fik de ikke kun en genial brugergenereret platform for levende billeder, men også en veritabel hvepserede af sagsanlæg. Og Viacom har altså i sidste uge stævnet søgegiganten for 1 mia. $. Det er klip lige fra det geniale ”Daily Show” til “SvampeBob Firkant”, der er i karambolage med loven om ophavsrettigheder, og Viacom hævder selv at 1,2 mia streams på YouTube bliver og er blevet uretmæssigt uploadet til glæde for brugerne.
Viacom står rimelig stærkt i en kommende retssag, men spørgsmålet er, om det er henholdsvis klogt eller rimeligt at anlægge sag? De klip, der lægges på YouTube er små og gnidrede og strækker sig meget sjældent over mere end 5 minutters varighed, og alene af den grund tvivler jeg på, at nogle aktører mister penge på at få lagt klip ud på YouTube. Måske nærmest tværtimod for, hvis man anskuede det positivt, så er det reelt gratis markedsføring for Viacom, når jeg sidder fredag eftermiddag og klukker over nogle South Park klip. Det kan da ikke andet end at lokke en til at investere i bokssættet:-) Men måske tager jeg fejl? Der er i hvert fald mange, der er uenige i den anskuelse, som du kan læse videre om via nedenstående link.
Link to Slashdot | Viacom vs. YouTube - Whose Side Are You On?
