Kongsted klip: Inspiration til byturen bygget på social search
Hvor skal man gå i byen? Hvor er den bedste restaurant? Christian Kongsted anmelder gå-i-byen-sider og deriblandt Mit Kbh, som jeg begik den fejl at glemme i en anden sammenhæng:-). En side som Mit Kbh er egentlig bygget på fundamentet social search, som vi har omtalt flere andre steder på bloggen her, og Christian og Line når også kort rundt om faren ved netop den type brugergenerede websites; for hvordan kan man være sikker på at fx den rosenrøde restaurant anmeldelse ikke er skrevet af ejeren og hans familie? Det kan man ikke, og det er et fænomen så udbredt, at det har sit eget navn “sock puppet“. Men med lidt sund fornuft og evne til at læse mellem linjerne, er ideen glimrende og helt sikkert en søge-trend, der bliver mere og mere udbredt.
Vi beklager, men vi kan ikke længere vise Christian Kongsteds klip fra TV2 “Go’ Morgen Danmark”.
Christians tips til nettet og diverse klip, kan du finde her: http://gomorgen.tv2.dk/tips/

3. April 2007 kl. 06:24
Hej
Tak for de pæne ord. Ift. sock puppets: Vi har indtil videre ikke oplevet det som et stort problem (heldigvis). Efter godmorgen DK var der selvfølgelig en par steder der tog chancen, men jeg tror at vi alt har haft ca. 15 ud af 2200 anmeldelser vi synes var mistænkelige. Vi er faktisk selv lidt overraskede over at der er ikke er flere. Vi har alligevel gjort følgende for at imødekomme problemet.
*Man kan se hvilke brugere man er enig med (og dermed bør tillægge højest troværdighed)
*i brugerbetingelserne står der man skal angive i anmeldelsen, hvis man er tilknyttet et sted. Det har en del faktisk gjort. Man har ret til en mening om sit eget sted, bare man er ærlig.
*et “klagesystem” så brugerne nemt kan gøre os opmærksom på falske anmeldelser
*et backendsystem, hvor vi opfanger potentielle falske anmeldelser. Disse sætter vi på standby og sender anmelderen en mail, hvor det kan genaktivere deres anmeldelse eller rette i den. Hvis de ikke reagerer på mailen forbliver anmeldelsen skjult.
Ja. Så ved i det
mvh
Mikkel
mitKBH.dk