Google Bombs demonteret (sådan da)
Google offentliggjorde for nogle uger siden, at de havde fået ram på en række kendte Google bombs, som længe havde givet ?forkerte? søgeresultater. Google bombs opstår, når tusindvis af websites linker til et website med den samme (misvisende) linktekst og dermed manipulerer søgeresultaterne.
Nu da krudtrøgen er lettet er det tid til at gøre analysere konsekvenserne.
Google har altid vægtet links højt, og selve linkteksten i links fra andre sites har afgørende betydning for, hvordan Google opfatter og rangerer et website. Hvis tilstrækkeligt mange mennesker bliver enige om at linke til George Bush??s biografi med linkteksten ?miserable failure?, så kommer denne side før eller siden op at ligge som nr. 1, når man søger på miserable failure.
Men nu er det altså slut, og miserable failure giver os ikke længere Bush?? side som nr. 1. Programmørerne har været inde og pille lidt ved algoritmen, og en lang række Google bombs er blevet demonteret. Det har helt åbenlyst været et PR-problem for Google, at man på denne måde kunne manipulere søgeresultaterne med så enkle midler, og derfor besluttede de sig for at gøre noget ved sagen.
I Danmark er den mest kendte Google-bombe vel, at en lang række websites linker til Anders Foghs hjemmeside med linkteksten ?hulemand?. Og sørme, om ikke en søgning på hulemand stadig giver os statsministerens side som nr.1.
Hvordan kan det så være? Google er altid meget hemmelighedsfulde med detaljerne, når de opdaterer deres indeks, men mit bud er, at der i Bush?? tilfælde var tale om en massiv manipulation, fordi tusindvis af mennesker linkede til sitet, mens der er relativt færre, der har linket til Anders Fogh med linkteksten ?hulemand?. Derfor kan man måske sige, at der rent teknisk ikke er tale om en Google-bombe, men snarere om en lidt fesen nytårsraket uden alt for meget krudt
En anden detalje er, at George Bush (og dermed hans Google-bombe) er mere kendt end Anders Fogh, og at programmørerne simpelt hen ikke har været opmærksomme på at ændre algoritmen, så den også fik ram på hulemands-søgningen.
Kender du eksempler på andre Google bombs, der stadig virker? Eller har Google fået ram på det meste med deres opdatering?

15. May 2007 kl. 15:59
Ja, den gode French military victories er også blevet ramt. Man kan dog stadig se resultatet, hvis man klikker på den første link: http://www.albinoblacksheep.com/text/victories.html
1. July 2007 kl. 16:56
Jeg har ledt i en time, og jeg kan ikke finde et eneste link, der peger mod Anders Foghs side med ordet “hulemand”. Alligevel ligger siden stadig nummer 1, når man indtaster ordet “hulemand”.
Har nogen en forklaring?
Thomas, webmaster
Dating - Gaver
7. December 2007 kl. 23:42
Hej Thomas
Måske skyldes det Google “semantiske evner”.
Anders er jo i mange år blevet kædet sammen med ordet Hulemand, efter Roald Als satiriske tegninger. (Ordet hulemand er desuden ikke særlig konkurrecepræget)
Søgemaskineoptimering og lidt markedsføring på internettet