Danske Spil størst på markedsføring

132 millioner var nok til at sikre Danske Spil førstepladsen som annoncør i 2006. ”Tænk hvis du vandt” og ”Der er så meget kvinder ikke forstår” har fyldt en del i mediebilledet, men Danske Spil har heldigvis ikke planer om at drosle ned i 2007:

“Vores forbrug vil ikke ændre sig i 2007. Det kommer måske til at fordele sig anderledes, så vi kommer til at ligge mere på nettet,” siger Thomas Rørsig, der er informationschef i Danske Spil

Det er naturligvis interessant, at Danske Spil vil rykke flere reklamekroner til nettet, og vi har da sikkert flere gode ideer til fremtidige kampagner:-)

Bilka er på andenpladsen med 110 mio. og derefter kommer Aller Press med 90 mio.

Nummer fire på listen er DSB, der med beskedne 89,5 mio. faktisk ligger et godt stykke efter Danske Spil, men hos DSB er der heller ingen planer om at skrue ned for markedsføringsblusset. Harry-kampagnen har god vind i sejlene og har vist sig at være ret vellykket i de seks år (!), den nu har kørt.

Link to Børsen Online - Danske Spil topper som annoncør

En kommentar til “Danske Spil størst på markedsføring”

  1. Rasmus Sørensen siger:

    132 millioner er da også en slat. Det må alt andet lige være spændende at få lov til at lege med 132 millioner i markedsføringsbudgettet.

    Vi har forresten snakket om Danske Spil her på bloggen før ;)

Efterlad en kommentar

Notabenes Blog er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS) | Søgemaskineoptimering