First North - egnet til vækst?

Der har i den forgangne tid være megen presse omkring Københavns Fondsbørs et år gamle initiativ First North. First North er ikke en nyt OMX. First North er lige præcis den markedsplads for små og mellemstore virksomheder med potentiale for vækst, som OMX og andre traditionelle børser ikke kan eller vil være. Det er derfor efter min opfattelse forfejlet, når First North kritiseres af formanden for Dansk Aktionærforening Claus Silverberg for kun at huse selskaber som udgør en investeringsmæssig risiko. Det må mønte sig på manglende indsigt. Risici er jo indbygget i selve markedspladsens natur og berettigelse, at det kan gå rigtig godt, men også at der er en risiko. Dette kan ingen være i tvivl om og Københavns Fondsbørs har i vid udstrækning gjort opmærksom på dette.

Uanset kritik fra eksperthold er First North da også blevet en succes hvad angår interesse og investeringslyst, som både private og i et vist omfang institutionelle investorer har taget godt imod.
First North omsatte i en af efterårs månederne i 2006 aktier for knap DKK 70 mio., hvilket er mere end Dansk AMP gør på et helt år.

Det kan vel ikke i øvrigt ikke være rigtigt at et land som Danmark skal stå tilbage for fx Sverige hvor har markedspladser som First North været udbredt i årevis med stor tilfredsstillelse og succes for såvel investorer som virksomheder.

Og jeg skal naturligvis skynde mig at erklære mig enig med bestyrelsesformand for Danske Lægers Vaccinations Service A/S Karsten ?stergaard, når han i Børsen den 22. december tager afstand fra det billede, som nogen synes at have malet af de danske private investorer som småt begavede ludomaner, der ukritisk kaster livsvigtig opsparing i højst risikable selskaber. Når det er sagt, så er det selvfølgelig op til de noterede selskaber at gøre kritikken til skamme og retfærdiggøre aktiernes kurs, herunder prissætningen ved introduktionen og levere et ordentlig ?produkt? til investorerne i form af selskaber som holder hvad de lover.

De indtil videre 10 danske selskaber som er noteret på First North er alle baseret på prospekter som skal leve op til dels Fondsbørsens (OMX) og dels Finanstilsynets fortolkning af prospektbekendtgørelsen og selskaberne skal i dagligdagen efterleve i væsentlig grad de samme regler som de selskaber som er noteret på OMX. Dette er investorernes garanti for den fornødne åbenhed omkring selskaberne og faktorer af betydning for Selskabets fundament og prisdannelse.

På den anden side bør First North selvsagt ikke udvikle til en landhandel af så broget karakter, at tilliden lider et knæk. Alle selskaber som byder sig til offentligheden er efter min opfattelse ? om ikke andet moralsk ? så forpligtet til at ransage grundlaget herfor. Selvransagelsen skal afklare om selskaberne er egnet til First North d.v.s. er baseret på et ordentligt ?produkt? som reelt kan vækste, et produkt som har et stort uudnyttet potentiale men samtidig bevist sig indtjeningsdygtigt og i hvert fald profitabelt på sigt. Dette er selvfølgelig banal købmandslogik. Selskaber med rene og skære ensrettede driftsregnskaber som ikke kender og aldrig har kendt til sorte tal hører muligvis slet ikke hjemme på en offentlig markedsplads med mindre der er tale om selskaber inden for forskning eller biotek.

Samtidig bør prissætningen ved introduktionen efter min opfattelse som udgangspunkt være konservativ og overlade det til investorerne at finde det foreløbige og rigtige leje ? og helst over udbudet! En ambition om shareholder value bør nemlig gælde allerede fra dag 1!

I sagens natur vil ikke alle selskaber klare skærene eller indfri samtlige høje forventninger. Men de som har potentialet og lykkes med missionen, har gennem First North fået muligheden for meget hurtigere end sædvanligt at vækste selskabet og samtidig bekræftet eksistensgrundlaget for handelspladsen for såvel investorer som ophavsmænd.

I Notabene.nets tilfælde har First North betyder ekstremt meget for selskabet. Vi har siden noteringen d. 18. maj 2006 rejst yderligere DKK 19,5 mio. foruden de DKK 10 mio. ved noteringen, vi har med markedspladsen som værktøjer og udstedelse af nye aktier erhvervet 5 virksomheder/aktiviteter i Danmark og Sverige og udbygget vores bestyrelse med kompetente og profileret folk. First North har for Notabene.net betydet en verden til forskel.

Aktierne på First North er hverken lotterisedler eller spilleaktier men ej heller statsobligationer. First North er markedsplads for mindre og mere eller mindre umodne selskaber med fremtiden og potentialet foran sig og som sådan har First North været tiltrængt og indtil videre en succes for dansk iværksætteri!

Af Brian Mertz Pedersen, Adm. dir. Notabene.net A/S - NOTAB

Efterlad en kommentar

Notabenes Blog er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS) | Søgemaskineoptimering