Google tæt på billionen
Googles aktier har rundet de magiske 500 dollars pr. aktie og det betyder, at markedsværdien af Google Inc. med 5680 ansatte nu er landet på omkring 901 milliarder DKK.
Der er næsten ingen jyske underdrivelser, der slår til, men lad os sige, at det er en pæn sjat knaster. Nogle sortseere mener, at netop Google er tegnet på, at en boble 2.0 er på vej, fordi aktieværdien ikke korrelerer så godt med indtjeningen, men aktiehandlere og investorer deler altså ikke den pessimisme. Og Googles omsætning er dd da også på 53 milliarder DKK og deres overskud er omkring 10 mia. Det er da ganske pænt eller hvad?
