Nyt trin i vækstplan

Notabene.net A/S iværksætter nyt trin i sin vækstplan og indgår strategiske aftaler med Blockbuster og StepStone.

Selskabet skal hermed meddele, at:

1. Selskabet udvider sin nuværende vækst- og strategiplan til at omfatte udvikling og ejerskab af egne internet medier.

2. Selskabet har indgået strategisk aftale med Blockbuster vedrørende opbygning af en portal omhandlende film og spil.

3. Selskabet har indgået partnerskabsaftale med StepStone om opbygning af job relateret e-mail database og jobportal.

4. Selskabet påtænker at opkøbe internet medier i Danmark og Sverige, som kan anvendes som en del af Notabene.nets affiliate netværk.

1. Selskabet udvider sin nuværende vækst- og strategiplan til at omfatte udvikling og ejerskab af egne internet medier.

Selskabet har igennem længere tid undersøgt vækstmulighederne og fordelene i at eje, udvikle og opbygge egne internet medier. Formålet vil være at generere trafik som kan anvendes til Selskabets kunder, trafik til brug for Selskabets affiliate marketing netværk samt for at opbygge yderligere værdi i Selskabet.

I forbindelse med erhvervelsen af Bransholm & Blæsbjerg A/S (Brand2Brand) i juni måned fulgte ejerskabet af Forbrugerlogen.dk. Forbrugerlogen er en online forbrugerklub med mere end 170.000 tilmeldte medlemmer. Disse medlemmer modtager med jævne mellemrum tilbud og nyheder fra Brand2Brands kunder. Selskabet genererer omsætning via denne markedsføring dels via klikbaseret betaling og dels via betaling per lead eller per salg.

I forbindelse med erhvervelsen af Brand2Brand anser Selskabet Forbrugerlogen for et værdifuldt aktiv. Det er Selskabets målsætning at Forbrugerlogen.dk i løbet af de kommende 24 måneder vil nå 300.000 tilmeldte medlemmer.

2. Selskabet har indgået strategisk aftale med Blockbuster omkring opbygning af en portal omkring film og spil.

Det er Selskabets hensigt at opbygge egen portal med content omkring film og computer spil. Dette gøres med henblik på at generere trafik til Selskabets annoncenetværk som i forvejen har mere end 250 tilmeldte websites i sit netværk.

Blockbuster udgiver 10 gange årligt film og spil magasinet ?Premiere? med artikler om film, spil, skuespillere samt anmeldelser herom. Blockbuster har udgivet dette magasin siden 2002 og aftalen med Blockbuster indebærer at Selskabet uden beregning må anvende alle artikler, anmeldelser, beskrivelser og indhold som er udgivet i magasinet siden 2002 på den kommende portal. Yderligere vil al fremtidig content i magasinet ligeledes blive stillet til rådighed for Selskabets portal.

Til gengæld for ovenstående aftale modtager Blockbuster et fast hovedsponsorat på portalen.

Selskabet anser den indgåede aftale som strategisk vigtigt i opbygningen af egne medier og af høj værdi for Selskabet.

3. Selskabet har indgået aftale med Stepstone A/S om opbygning af job relateret e-mail database og job portal.

Selskabet har indgået aftale med Stepstone A/S (STP), hvor STP leverer en jobsektion med ledige jobs og artikler til et endnu ikke navngivet medie. Mediet vil være båret af en nyhedsmail der kombinere job og tilbud, samt en site hvor STP leverer en jobsektion med ledige jobs og artikler. Selskabet forventer at opnå en 70.000 tilmeldte brugere til denne mailliste.

Det er ligeledes planlagt at etablere et ?jobmiljø? for Forbrugerlogen.dk??s medlemmer. Artikler og ledige jobs udsendes til Forbrugerlogens mere end 170.000 brugere, ligesom der oprettes specielle job-mailinglister hvortil medlemmer kan tilmelde sig. Det er Selskabets forventning at opnå 40.000 tilmeldte brugere til disse mailinglister.

Ovenstående aftale er med til at skabe yderligere internet trafik til Selskabets annoncenetværk og dermed højere indtjening til Selskabet.

4. Selskabet påtænker at opkøbe internet medier i Danmark og Sverige, som kan anvendes som trafik til Selskabets kunder og i Notabene.nets affiliate netværk.

Selskabet påtænker at erhverve sig internet medier i Danmark og Sverige og har igangsat markedsundersøgelser af interessante internetmedier, der kan bidrage til Selskabets indtjening. Denne skabes via øget trafik til Selskabets annonce netværk i Notabene.net Affiliate Marketing A/S og med selvstændig positiv indtjening.

Efterlad en kommentar

Notabenes Blog er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS) | Søgemaskineoptimering