Tilgængelighed og SEO
En artikel med titlen High Accessibility Is Effective Search Engine Optimization giver en god og spændende gennemgang af lighedspunkterne mellem usability, accessbility og søgemaskineoptimering.
[via Synkron]
I vores verden er der ikke så meget tvivl om at man med den hvide søgemaskineoptimeringshat på, klart er på den rigtige side af Googles (og mange andres) quality guidelines.
Søgemaskineoptimering er et kommunikationskrav, enhver professionel webredaktør bør være opmærksom på - et website er for de fleste virksomheder en vigtig markedsføringskanal og derfor bør synlighed i søgemaskinerne stå meget højt på listen over prioriterede områder, når der arbejdes med websitet.
Hvis man vil ses og høres er man nødt til at være opmærksom på de kommunikationskriterier der er for at blive set og hørt. Hvis man er i en stor forsamling, taler man højere, hvis man vil høres. Hvis man skriver til nettet, er man nødt til at være opmærksom på søgemaskinerne, hvis man vil findes.
Så enkelt er det.
