GWEI - Google opkøber sig selv

Kunstneren Hans Bernhard var med til Reboot 8.0 forleden aften og fortælle om sine aktiviteter, der vist godt kan karakteriseres som “cyberaktivisme”. De underholdende, originale og til tider dybt underlige projekter bærer alle et præg af anti-establishment og spænder over alt fra net-happenings til auktions-websites med det formål at købe amerikanske vælgeres stemmer op til præsidentvalget (”To join the two pillars of America, capitalism and democracy, closer together”, som han sagde torsdag aften). Det nyeste projekt burde forurolige de fleste, der som os arbejder med SEO og SEM, fordi det i al sin enkelhed går ud på at lade Google opkøbe sig selv. Og hvordan nu det? Jo, ved hjælp af skjulte sites med adsense reklamer bliver opkøbet af Google-aktier finansieret samtidig med, at Googles markedsværdi kunstigt oppustes! Til at dæmpe de urolige gemytter kunne HB dog fortælle, at det ville tage 23 millioner år, før opkøbet var en realitet.

GWEI - Google Will Eat Itself

Historien bag ovenstående link til HBs hjemmeside er, at han i mange år nøje har dokumenteret sit eget forbrug af medicin og den lettere larmende lydbaggrund er såmænd en karaoke version af bloggens tekstlige indhold. Så er der serveret!

Efterlad en kommentar

Notabenes Blog er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS) | Søgemaskineoptimering