Google Checkout.

Google Checkout. Online betalingssystem fra Google.

I går lancerede Google deres bud på et internet betalingssystem. Alle Google-brugere kan nu vælge at foretage mange af deres online betalinger gennem Google Checkout. Servicen tilbydes kun Googles brugere i USA ind til videre, men allerede nu findes der mange tilknyttede forretninger, hvor man kan foretage sine indkøb og betalinger på internettet med nogle få kliks. Flere af forretningerne giver endda en lille rabat, hvis man anvender Google Checkout.

Google skriver bl.a. om Checkout, at de gør det nemt at handle online, da man kun behøver en konto og et password:

Stop creating multiple accounts and passwords.
With Google Checkoutâ?¢ you can quickly and easily buy from stores across the web and track all your orders and shipping in one place.

Desuden slår de på forbrugersikkerheden, da Google ikke deler dine kreditkortoplysninger med forretningerne og at sikkerheden derfor skulle være højere:

Shop with confidence.
Our fraud protection policy covers you against unauthorized purchases made through Google Checkout, and we don’t share your purchase history or full credit card number with sellers.

Google giver desuden eksisterende Adwordsannoncører mulighed for gratis at tage imod penge i forhold til, hvor mange penge de bruger hos Google på annoncering.

For every $1 you spend on AdWords, you can process $10 in sales for free through Google Checkout. For example, if you spent $1,000 on AdWords last month, this month you can process $10,000 in sales at no cost

Hvis en forretning ikke anvender Adwords kan den selvfølgelig også bruge Checkout, men så koster det bare $0,20 pr. transaktion + 2% af transaktionsbeløbet. Til sammenligning tager PBS DKK 1,45 + 0,1% pr. transaktion med Dankort.

Google Checkout henvender sig i høj grad til online forretninger, som gerne vil have mulighed for at tage imod betaling på en nem måde, og slår på at kunderne ofte starter deres køb med en søgning på Google, hvorfor Google viser en lille grafik af en indkøbsvogn ved siden af annoncer fra annoncører, som tilbyder betaling med Google Checkout:

Google Checkout

Kommentarerne rundt på nettet har været af blandet karakter og mange er lidt betænkelige ved at give Google økonomiske oplysninger og konspirationsteorierne koger med hensyn til det lille logo m.m.:

[Threadwatch] - Google Checkout Details Emerge
[WebmasterWorld] - Google Checkout is now live
[New York Times] - Google Aims to Speed the Online Checkout Line
[Computerworld] - Google frigiver nyt betalingssystem
[Comon] - Nu er Google også et betalingsfirma

Et eksempel på, hvor mange oplysninger man kan give Google:

En forretning anvender Adwords til at markedsføre deres produkter, de anvender også Googles konverteringsmåling, således at de kan beregne fortjeneste (ROI)af deres annoncering. De anvender Google Checkout til at tage imod betalinger og Google Analytics til at måle trafikken på deres site.

Google ved altså: hvor meget trafik forretningen får på nettet fra alle kilder incl. MSN og Yahoo. Google ved, hvor meget der anvendes på markedsføring. Google ved hvor mange produkter, der sælges. Google ved hvor meget, der tjenes på produkterne. Google ved hvilke produkter, der tjenes mest. Google ved, hvor meget kundeservice, der skal til for at sælge produkterne.

Google ved med andre ord stort set ALT om økonomien i en given online forretning og kan dermed bruge denne viden til… ja hvad de nu har lyst til?

Det er nemt, bekvemt, men efter min mening også en smule betænkeligt. Vil du bruge Google Checkout i din forretning, hvis det kommer til Danmark?

Efterlad en kommentar

Notabenes Blog er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS) | Søgemaskineoptimering