Smartlog.dk solgt til Fyens Stiftstidende
Fyens Stiftstidende har købt den danske blogging-portal Smartlog.dk. Det fremgår ikke at smartlog.dk, hvor stor købsprisen var eller de nærmere omstændigheder for salget.
Fyens Stiftstidende skriver på deres site:
..med mere end 3500 aktive brugere af smartlog.dk har Fyens Stiftstidende taget skridtet mod den dialog-baserede journalistik
Chefredaktør Egon Tøttrup udtaler bl.a.:
Det er vigtigt, at de danske mediehuse ikke kun er opmærksom på udviklingen på nettet, men også har fingeren på pulsen, når det drejer sig om brugernes egne ønsker.
Det er forfriskende at se, at en dansk avis tager blogging til sig og dermed ikke indtager den “almindelige” holdning fra mange aviser om at blogs og dybe links er noget skidt.
Vi løfter hatten for Fyens Stiftstidende og ønsker dem alt mulig held og lykke med købet af smartlog.dk
