Ny europæisk Google killer
Der er bud efter Googles position som markedsfører inden for søgemaskiner. Politiken beretter, at en europæisk søgemaskine ved navn Quaero (”jeg søger” på latin) skal udfordre de amerikanske søgemaskiner Google og Yahoo. Den franske præsident Jacques Chirac er altid frisk på at udfordre den amerikanske dominans uanset om det er kulturelt, militært eller i det her tilfælde inden for søgemaskiner, og han støtter varmt initiativet: »Vi bliver nødt til at møde den globale udfordring fra de amerikanske giganter som Google og Yahoo«, sagde Chirac for nylig. Og der kan der være noget om, men navnet kunne måske være lidt skarpere. Quaero er jo latinsk, og derfor ved ingen for eksempel, hvordan det egentlig skal udtales. Mit forholdsvis kvalificerede bud er [kæro], og det udelukker jo allerede, at Quaero kan opnå samme verbum-status som Google. “Leder du på nettet efter strømfordelere? Prøv at Quaeroe det!” Nej, vel?

15. January 2006 kl. 12:18
Det ser ud til at Hr. Chirac kom til at tale over sig. Computerworld beretter om at folkene bag firmaet har fået mundkurv på og at sitet nu ikke er tilgængeligt uden password og login:
Informationerne omkring søgemaskinen Quaero har dog været noget sparsommelige og Computerworld spekulerer da også lidt i, hvad Quaero egentlig er:
17. January 2006 kl. 18:01
OPDATERING:
John Battelle skriver i dag via Spotlightnews, at Quaero åbenbart er åben igen, og at den tyske mediegigant Bertelsmann skal lede projektet med at tage kampen op mod Google i Europa. Frankrigs indsats i projektet bliver bl.a. 150 million Euro(!) skænket gennem Agenturet for Industriel Udvikling.
Kommentareren på Battelles blog er blandede, og de mest kritiske (med god grund) bemærker at man måske skulle have sikret sig domænet (Quaero.com) eller valgt en andet navn!