Europæerne køber deres julegaver på nettet i år

Vi kunne allerede den 24. november berette, at danskernes foretrukne redskab til at finde julegaverne online er søgemaskiner. En ny analyse viser nu, at europærernes indkøb af julegaver på internettet faktisk topper i år. Tradedoubler spår at indkøbene vil ligge 25% over sidste år og dermed være det højeste nogensinde:

* 20% forventet stigning i julegaver købt online
* 56% af alle europæere vil købe julegaver online
* % stigning i antallet af forbrugere, der foretager mindst halvdelen af deres ulegaveindkøb online

De primære årsager til det stigende salg, er bl.a. at det er nemt at handle online, køen er kortere og der er ikke så meget stress ved at handle julegaver online, som ved at kæmpe sig frem i stormagasinernes lange køer. Desuden er (lave) priser en afgørende parameter

Som forventet er det de egentlige julegaver, der vil blive brugt flest penge på online, mens ferierejser kommer ind på andenpladsen.

Impulskøb eksisterer i høj grad også online, hvor:

Hele 70% af de adspurgte svarede at de kan blive distraheret mens de handler i forretningerne og ende op med at købe noget til sig selv. Til alt held for nethandlen, svarede 16% af de adspurgte, at dette var endnu mere sandsynligt, at de ville gøre det samme, når de handlede på Internettet. Det underbygger formodningen om, at forbrugerne er ekstra modtagelige overfor annoncer, som møder dem på Internettet.

Analysen peger dog på, at det vigtigste for danskerne er det tidsbesparende aspekt - køb online og spar tid. Analysen slutter med at påpege:

at der stadig er et meget stort potentiale for dansk nethandel, da op mod 2/3 af danskerne stadig ikke har gjort Internettet til et af deres primære indkøbssteder. Der er for øjeblikket 38% af danskerne, der planlægger at juleshoppe på Internettet (mod et europæisk gennemsnit på 56%). For Danmark er der dog tale om en stigning på 11% i forhold til julen 2004.

Tradedoubler, 16.11.2005

En kommentar til “Europæerne køber deres julegaver på nettet i år”

  1. Rasmus siger:

    Jeg faldt lige over endnu en artikel fra Tradedoubler vedr. online handlen:

    Mænd køber mere elektronik på nettet – og kvinder køber mere tøj

    Det er efter min mening altid interessant at se tal fra affiliate netværkene, da de jo sidder på en del information om handlen herhjemme og i udlandet :)

Efterlad en kommentar

Notabenes Blog er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS) | Søgemaskineoptimering